Topscorer forlader White Hawks

Foto: Preben Nielsen - eframe.dk

Jesper Jensen har skrevet kontrakt med den tyske bundesligaklub Hamburg Freezers og forlader derfor Frederikshavn White Hawks.

 
DM-finalen i tirsdag i Herning blev Jesper Jensens sidste kamp for Frederikshavn White Hawks. Den tyske bundesligaklub Hamburg Freezers har fulgt den målfarlige frederikshavner gennem længere tid, og den tyske klub har i dag offentliggjort, at de har skrevet kontrakt med Jesper Jensen.

- Den tyske liga bliver helt klart en stor udfordring for mig. Efter to gode år i Frederikshavn var det tid til at tage næste skridt for mig, siger Jesper Jensen til Hamburg Freezers hjemmeside.

24-årige Jesper Jensen har spillet 187 kampe for Frederikshavn. I denne sæson har han været en af de bærende kræfter hos Frederikshavns sølvvindere. Jesper Jensen er noteret for 21 mål og 41 assists i denne sæson.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord