Tordenskiold huserer igen i Frederikshavn

I dag skydes den 14. udgave af Tordenskioldsdagene i gang i Frederikshavn.

For 14. gang skydes Tordenskioldsdagene i gang i Frederikshavn i dag. Omkring 40.000 publikummer kan se frem til tre dage med fest i byen.

Arrangementet er de seneste år også blevet eksporteret til Oslo og Göteborg i en miniudgave, som dog hele tiden vokser.

- I august vil over 10.000 svenskere være på plads foran en kæmpe storskærm i Göteborg, der bl.a. viser højdepunkter fra Tordenskioldsdage 2011 i Frederikshavn. Vi har allieret os med Vestsveriges mest berømte troubadour, Stefan Andersson, som deltog i Tordenskioldsdage sidste år. Han skal hjælpe os med at finde en ny vej ind i svenskernes hjerter. Det bliver en enorm markedsføring af Frederikshavn, vurderer Jan Michael Madsen, der har stået i spidsen for Tordenskioldsdage i alle årene.

I Frederikshavn er næsten 1000 frivillige fra Danmark, Holland, Sverige og Norge klar til at gøre de tre dage festlige, når miljøet fra 1717 er genskabt.

Har du et godt tip?