Tørken truer: Afbrændings-forbud på vej

Efter mange dages sol, varme og tørke overvejer flere nordjyske kommuner et afbrændingsforbud.

Det er højsommer og lige nu er der højrisiko for naturbrande. Især efter mange dage med tørke og uden vand fra oven er der nu så tørt, at selv den mindste uforsigtighed med ild kan starte større brande.

De kommunale beredskaber opfordrer til, at man udviser stor forsigtighed med grill, bål, gløder og cigaretter, og selv om der endnu ikke er udstedt afbrændingsforbud, så kan det meget vel være på vej flere steder.

Fra beredskabet i Mariagerfjord Kommune lyder det, at et afbrændingsforbud allerede kan være på vej torsdag eller fredag.

I Aalborg Kommune og Vesthimmerlands Kommune er et afbrændingsforbud meget sandsynligt fra på mandag, hvis weekenden byder på ingen eller kun meget lidt regn.

DMI's tørkeindeks kan du se, hvor tørt, der er i dit område netop nu.


Seneste nyt

fra Nordjylland