Træner forstår fyring

Frederikshavn Fox fyrede i dag træner Ole Andersen, og den tidligere landstræner har forståelse for, at frederikshavnerne valgte at fyre ham.

Ole Andersen tager det fulde ansvar for klubbens manglende resultater i 1. division.

- De sidste to en halv måned har været hårde. Jeg har ikke følt mig på toppen, og når man ikke har den rette gejst og vilje, så duer det ikke, siger en ærlig Ole Andersen til TV2/NORD.

Både Frederikshavn Fox og Ole Andersen kalder fyringen for udramatisk.

- Hvis ikke man har noget at byde ind med, så er livet for kort til at fortsætte, siger Ole Andersen, som håber at kunne fortsætte med nogle administrative opgaver i klubben.

Flere nyheder fra TV2 Nord