TV2 Nord

Træner og sportsdirektør færdig i AaB

Efter syv år som sportsdirektør forlader Ole Nielsen posten. Også træner Jens Hellgren er færdig i AaB Ishockey.

De to afløser med øjeblikkelig virkning af 41-årige Karsten Arvidsson, som tiltræder en ny stilling som manager for AaB Ishockey.

41-årige Karsten Arvidsen har tidligere fungeret som cheftræner og sportschef i klubber som Totempo HVIK og Rødovre, ligesom Karsten Arvidsen har gennemgået flere leder- og coachuddannelser.

AaB's administrerende direktør Poul Sørensen siger i en pressemeddelsen:

- Vi har kigget på vores set up i AaB Ishockey og vurderet, at en ny struktur på både kort og lang sigt var nødvendig, siger Poul Sørensen.

Som konsekvens af ansættelsen af Karsten Arvidsen fratræder cheftræner Jens Hellgren med øjeblikkelig virkning. Ligeledes forlader sportsdirektør Ole Nielsen sit job.

- Vi havde tilbudt Ole Nielsen at fortsætte som kommerciel ansvarlig, hvilket Ole beklageligvis har takket nej til, siger Poul Sørensen.

Karsten Arvidsen har første gang ansvaret for AaB Ishockey, når holdet i morgen møder Herlev i Gigantium Isarena.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord