Trafikale ændringer under Royal Run

Når kronprinsen løber Royal Run sammen med tusindvis af nordjyder mandag 21. maj, vil det få betydning for trafikken i det centrale Aalborg.

Uanset om du er løber, tilskuer eller blot har et ærinde i det centrale Aalborg mandag 21. maj, skal du være opmærksom på, at der er trafikale ændringer i byen, når Kronprins Frederik og tusindvis af glade løbere sammen fejrer kronprinsens 50 års fødselsdag med Royal Run.

Aalborg er startbyen for det store løbeprojekt, hvor kronprinsen løber sig gennem Danmarks fem største byer, og løbet vil få indflydelse på trafikken det meste af dagen.

Fra klokken 8.30 til klokken 15.30 vil hele One Mile-ruten være afspærret. Ruten har start og slut på Honnørkajen, og går langs havnefronten. Samtidig vil Nyhanvsgade være afspærret fra Nyhavnsgade til Toldbodgade.

Tager man offentlig transport til løbet, kan man stå af ved Aalborg Station eller Aalborg Vestby Station og gå til startområdet. Man kan også tage en af de mange busser, der holder på Nytorv eller ved Kennedyarkaden og gå det sidste stykke.

Kommer man i bil kan man benytte sig af følgende parkeringsmuligheder:

- Sømandshjemmet
- Musikkens Hus
- Friis
- P-huset ved Tolstrupsgade
- P-huset ved Kennedy Plads
- P-plads ved Åparken
- P-plads ved Ågade
- P-plads ved Frederikstorv
- P-huset ved Strandvejen
- P-område ved Mølle Plads
- P-område i Ø-gadekvarteret
- P-område i Vejgaard Bymidte
- P-plads ved SKAT og KMD
- Tilstødende gader - bemærk nogle steder kræves P-tilladelse 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland