Trafikdræbt mindes ved Pirates-kamp

Den 23-årige mand, der tirsdag mistede livet i en trafikulykke ved Dronninglund mindes torsdag til Aalborg Pirates-kamp.

- Det er med stor sorg, at vi i Aalborg Pirates har fået meddelelse om at Bent Stark Muhlig i går er død ved Dronninglund.

Sådan skriver Aalborg Pirates på klubbens hjemmeside om den 23-årige mand der tirsdag mistede livet i en trafikulykke på Nordre Ringgade ved Dronninglund.

Bent Stark Muhlig var gennem det seneste år frivillig vagt ved Pirates' hjemmekampe og hans død bliver ifølge klubbens Facebook-side markeret med et minuts stilhed torsdag når Aalborg Pirates skal spille mod Frederikshavn White Hawks.

23-årige Bent Stark Muhlig blev gift lørdag i sidste uge og efterlader sig kone og barn.


Seneste nyt

fra Nordjylland