Trafikkaos i Nordjylland

I hele Nordjylland har trafikken været meget mærket af snevejret.

Snevejret har været skyld i mange trafikale problemer gennem hele dagen. Blandt andet ved Aabybro, hvor en værdihåndteringsbil gled ud og væltede, og på grund af sikkerhedssystemet kunne føreren ikke selv komme ud.

Vagthavende ved Nordjyllands Politiet oplyser, at de har været ude til fem uheld. Der har dog ikke været alvorlige personskader ved nogen af dem.

Også i Aalborg har der været problemer. Juletrafikken samt snevejret har været skyld i lange køer og meget tæt trafik. Ifølge Nordjyllands politi skulle trafikken dog snart begynde at glide lidt hurtigere. På de større veje i landsdelen glider trafikken, men politiet opfordrer til, at man kører meget forsigtig, da der er meget glat.


Seneste nyt

fra Nordjylland