Brand i etageejendom: Trafikken omdiriget på Vesterbro

Beboerne i en etageejendom på Vesterbro i Aalborg er blevet evakueret på grund af en brand i en lejlighed. Krydset ved Prinsensgade er spærret.

En brand brød ud her til aften på 5. sal i en etageejendom ved Vesterbro i Aalborg lige ved krydset til Prinsensgade. Lejligheden er under renovering, og der var ingen, der kom til skade ved branden. Beboerne på 3. og 4. sal er blevet evakueret fra bygningen. 

Både politibiler, brandbiler og ambulancer er kørt til stedet. Branden er under kontrol, men efterslukningsarbejdet er i gang, og derfor holder en stor stigevogn fra brandvæsenet midt på vejen. Beredskabet tjekker blandt andet, at der ikke er flammer eller gløder, der gemmer sig under taget. 

Trafikken er blevet spærret af på Vesterbro og bliver omdirigeret. Trafikanter, der kommer i sydgående retning bliver ledt ned af Hasserisgade. Krydset ved Prinsensgade er et af de mest trafikerede kryds i Nordjylland.

Politiet regner med, at afspærringen fortsætter den næste halve time. 

 
 
Foto: René Ryom

Seneste nyt

fra Nordjylland