Trafikken præges af uheld: 6 færdselsulykker på 3 timer

Der er glat derude. Fra Aalborg og ned til Himmerland har der været adskillige færdselsuheld.

De nordjyske veje er ramt af sne, og det har betydet en del glatføreulykker de seneste par timer. Det oplyser Nordjyllands Politi.

Mellem klokken 10 og klokken 13 har politiet modtaget anmeldelser om hele seks trafikulykker.

quote Det kan ikke rigtig komme bag på folk, at der er glat. Folk skal afpasse hastigheden efter forholdene

Bruno Brix, vagtchef hos Nordjyllands Politi

- Der er alene sket lettere personskade. Alle uheldene er en følge af vejret, siger vagtchef Bruno Brix fra Nordjyllands Politi.

Uheldene er alle sket i et område fra Aalborg og til Himmerland.

- Det kan ikke rigtig komme bag på folk, at der er glat. Folk skal afpasse hastigheden efter forholdene, lyder det fra vagtchef Bruno Brix.

 
 
Foto: Bruno Stagsted
 
 
Foto: Bruno Stagsted

 


Seneste nyt

fra Nordjylland