Trafikuheld: 33-årig fastklemt

Hovedvejen ved Skagen syd for Ålbæk er spærret efter trafikuheld fredag eftermiddag. OPDATERET 17.57

Fredag eftermiddag klokken 16.10 fik Nordjyllands Politi en melding om et solouheld på hovedvejen ved Skagen syd for Ålbæk.

- Det er en 33-årig mand. der formentlig har været i et solouheld, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Mogens Hougesen.

Han oplyser, at den 33-årige er fastklemt i bilen og bevidstløs, men han trækker vejret.

Politiet og redningsmandskabet er på stedet, og vejen er spærret i begge retninger. Den forventes tidligst åbnet klokken 18.00

OPDATERET: Vejen er ryddet, og den 33-årige er kørt med ambulance til Aalborg Sygehus. Hans tilstand er kritisk.


Seneste nyt

fra Nordjylland