Trafikuheld generede morgentrafikken

Morgentrafikken var i dag tættere end normalt på grund af et uheld tæt på Limfjordstunnelen.

Torsdag morgen lidt før klokken 8 skete der et uheld på motorvej E45.

Trafikuheldet skete, da to biler ramte hinanden i forbindelse med sammenfletningen mellem E39 og E45 i sydgående retning.

Der skete lettere materiel skade.

Efter ulykken var der en del trafikale problemer, fortæller Nordjyllands Polit.

 – Der var kø derude, men trafikken stod ikke stille. Den gled langsomt frem. Det giver altid noget tæt trafik, når den slags sker, siger vagtchef Poul Fastergaard fra Nordjyllands Politi.


Seneste nyt

fra Nordjylland