Traktor og bil i kollision: 62-årig mand dræbt

Lørdag eftermiddag kørte en personbil ind i en traktor ved Østervrå. Føreren mistede livet.

Lørdag kort efter klokken 15 blev en 62-årig mand dræbt i en trafikulykke på Brønderslevvej ved Høngårdsvej i Østervrå.

Den 62-årige kørte af ukendte årsager ind i en modkørende traktors anhænger og blev klemt fast under et hjul.

Personbilen blev smadret ved sammenstødet, og den fastklemte fører, måtte hjælpes ud af Nordjyllands Beredskab.

Mandens kvæstelser var så alvorlige, at hans liv ikke stod til at redde, lyder det fra Bruno Brix, indsatsleder ved Nordjyllands Politi.

Den 62-årige blev erklæret død på hospitalet, og hans pårørende er underrettet. 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland