Tre anholdt efter Superliga-kamp i Hobro

Tre mænd blev anholdt efter fredagens Superligakamp mellem Hobro IK og AGF.

Der var langtfra glade mine over hele linjen efter Hobro IK's sejr over AGF på hjemmebanen i Hobro. Tre mænd i alderen 25-32 år blev lidt efter klokken lidt over tyve anholdt. En fjerde mand blev sigtet men ikke anholdt.

De tre tog ikke Hobros 2-1 sejr særlig pænt og råbte blandt andet 'Fuck Hobro' og opførte sig aggressivt og råbte ukvemsord overfår både betjente fra Nordjyllands Politi og andre tilfældigt forbipasserende.

- De tre blev anholdt, mens en fjerde mand blev sigtet for at blande sig i anholdelsen. De er alle løsladt nu, men har fået en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, fortæller Carsten Kjær, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.


Seneste nyt

fra Nordjylland