Tre mænd brød ind hos prostitueret

En prostitueret kvinde blev natten til tirsdag udsat for et hjemmerøveri, da tre mænd brød ind til hende.  

En 38-årig udlandsk kvinde fik em slem forskrækkelse, da tre mænd brød ind til hende omkring klokken halv fire om morgenen. Hjemmerøveriet skete på Frederikshavnsvej i Hørmested ved Sindal.

Kvinden arbejder som prostitueret i huset. Hun befandt sig i et soveværelse ved siden af massageklinikken, da hun vågnede ved at en rude blev knust i en terassedør.

Ved røveriet blev den 38-årige kvinde slået i ansigtet, og hun blev truet til at finde kontanter. Efter de tre mænd fik udleveret nogle tusind kroner forsvandt de igen.

Efter røveriet blev kvinden bragt til skadestuen.

- Hun er chokeret, men slaget har ikke forvold voldsomme skader, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Kvinden beskriver de tre mænd som værende midt i tyverne. Senere tirsdag skal kvinden afhøres nærmere med en tolk til stede.


Seneste nyt

fra Nordjylland