Tre mænd flygtede fra færdselsuheld

 Tre mænd flygtede fra færdselsuheld

Politiet leder efter tre unge mænd, som flygtede fra et færdselsuheld i morges ved Hobrovej i Aalborg.

Uheldet skete kl. ca. 6.45 i krydset mellem Hobrovej og Ny Nibevej. Her holdt flere biler for rødt lys.

De tre unge mænd kom kørende i en hvid Mercedes og kørte op i bilen, der holdt foran. En 23-årig kvinde fra Nørresundby førte bilen og hun kørte derefter op i bilen foran. Den blev ført af en 52-årig kvinde fra Aalborg.

Ingen kom alvorligt til skade, dog blev en af kvinderne kørt på skadestuen for at blive undersøgt for piskesmæld.

Politiet vil gerne i kontakt med de tre unge mænd, der kørte fra stedet i en hvid Mercedes. Nordjyllands Politi kan kontaktes på 114.


Seneste nyt

fra Nordjylland