Tre mænd reddet på Mariager Fjord

De tre mænd, som torsdag morgen kom i vanskeligheder på Mariager Fjord, blev reddet efter en hurtigt indsats af redningshelikopteren.

De tre mænd flyves til undersøgelse på Aalborg Sygehus. Alle tre vurderes umiddelbart til at have det godt, men den ene af mændene er noget nedkølet, da han har været en tur i vandet.

Hvorfor de tre mænd kom i vanskeligheder i deres båd på Mariager Fjord er endnu ukendt, men de tre mænd arbejdede hårdt for at holde båden fri for vand.

Den ene af de tre mænd besvimede under arbejdet med at skovle vand fra båden.

De tre mænd slog alarm klokken 8.23. 20 minutter senere var redningshelikopteren fremme, og 13 minutter senere var alle tre mænd reddet op i helikopteren.


Seneste nyt

fra Nordjylland