Tre mænd varetægtsfængslet for trailertyveri og butikstyveri

Tre litauiske mænd er anholdt for tyveri, efter flere tips fra borgere.

Tirsdag eftermiddag har tre mænd været fremstillet i grundlovsforhør sigtet for tyveri. De tre mænd er alle blevet varetægtsfængslet i de næste fire uger, imens sagen fortsat efterforskes.

De tre mænd, to 18-årige og en 34-årig, er alle er litauiske statsborgere.

Tirsdag morgen blev de anholdt af Nordjyllands Politi på Hammervej ved Grindsted i Aalborg Kommune. Det skete efter tip fra flere borgere, der havde oplevet mistænkelig adfærd fra de tre mænd, som kørte i et udenlandsk køretøj med en lukket dansk trailer spændt på.

Den danske trailer viste sig at være stjålet, ligesom der var tapet stjålne nummerplader fast på den.

I bilen og i traileren fandt Nordjyllands Politi adskillige effekter, der vurderes at være stjålet i forbindelse med omfattende butikstyveri.

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland