Tre nordjyske finalister til Innovationsprisen 2017

Arkivfoto. Foto: Henning Bagger, Scanpix

’Innovationsprisen 2017’ for videregående uddannelser er en del af Forskningens Døgn. Tre grupper studerende fra Aalborg er med i kapløbet om førstepræmien på 50.000 kroner.

Tre grupper af studerede fra uddannelser på Aalborg Universitet er med i finalen om Innovationsprisen 2017, og skal senere på måneden præsentere deres idéer under Forskningens Døgn på VIA i Aarhus. Her vil vinderne blive kåret.

Studerende fra hele landet har indsendt idéer til nye måder at arbejde på inden for deres fagområde. Et bedømmelsesudvalg kogte feltet ned til 15 semifinalister, som man har kunnet stemme på. Stemmerne er nu talt op, og 10 grupper er gået videre til finalen.

De tre nordjyske grupper kommer alle sammen fra Aalborg Universitet. Her studerer de henholdsvis Industriel Design, Entrepreneurial Engineering (Forretningsinnovation) og Medialogy (Medialogi).

Førstepladsen vinder 50.000 kroner, andenpladsen får 20.000 kroner og tredjepladsen 10.000 kroner.

Konkurrencen er national, og temaet er i år ’gentænk’. Finaleidéerne spænder fra dele-økonomiske flyttekasser til en innovativ fistelstopper.

Finalen finder sted under Forskningens Døgn den 27. april.

Bag Innovationsprisen står Connect Denmark og Forskningens Døgn ved Uddannelses- og Forskningsministeriet.

De ti finaleprojekter kan ses her.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord