Tre ulykker torsdag aften: Glatte veje overalt i Nordjylland

Snevejret torsdag aften har givet travlhed hos Nordjyllands Politi. Sæt nu farten ned og kør forsigtigt, lyder opfordringen.

- Kør nu forsigtigt! Såddan lyder opfordringen fra Nordjyllands Politi, efter sne og slud er begyndt at gøre de nordjyske veje glatte torsdag aften.

Inden for blot en time kunne politiet notere sig tre færdselsuheld. Det oplyser vagthavende ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen.

19.37: Bredgade, Nørager: To biler kørt sammen

På et underlag af glatføre stødte to biler sammen. Politiet formoder, at den ene bil holdt stille, hvorpå den bliver påkørt bagfra en en anden bilist.

Der blev sendt en ambulance til stedet, men ingen af de implicerede i ulykken vurderede at have et behov for at benytte den.

20.14: Aalborgvej, Hjallerup: Totalskadede biler

Nord for Hjallerup kørte to biler sammen på den glatte landevej. Ingen af de implicerede kom alvorligt til skade. Dog er begge biler formentlig totalskadede.

20.34: Sohngårdsholmsvej, Aalborg

Et bilist skred rundt på en glat vej ved Humlebakken og endte i en soloulykke. Det var ikke nødvendigt at sende en ambulance til stedet.

Nordjyllands Politi: Kør efter forholdene

Torsdag aften er Nordjyllands Politi ude og advare imod de glatte, nordjyske veje.

- Vi indskærper over for bilisterne, at der er meget glat. Så det gælder om at køre forsigtigt, råder vagthavende ved Jesper Sørensen.

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland