Tre unge erkender skud med softgun i Tornby

Tre unge mænd i alderen 16, 17 og 20 år, alle fra Hirtshals, erkender nu, at det var dem der lørdag aften i bil kørte rundt i Tornby området og skød og truede med en såkaldt softgun.

Truede ældre kvinde
De tre unge mænd, kørte rundt i Tornby, hvor de truede en ældre kvinde med pistolen.

Skød dreng på otte år
Ved den gamle købmandsgård i byen, skød og ramte de otteårige Jeppe.

Meldte sig selv
Den ene af de tre, der nu bliver sigtet for overtrædelse af våbenloven, meldte sig selv til politiet efter han sammen med sin far havde set indslaget her på TV2Nord om Jeppe, der var blevet ramt.

Det var faderens bil, de tre unge kørte rundt i.
De afhøres lige nu af politiet.


Seneste nyt

fra Nordjylland