Tre unge mænd erkender skyderier

Tre unge mænd i alderen 16, 17 og 20 år - alle fra Hirtshals - erkender nu at det var dem, der lørdag aften i bil kørte rundt i Tornby området og skød og truede med en såkaldt softgun. En pistol, der affyrer små hårde plastikkugler.

Otte årige Jeppe Thomsen fra Hirtshals blev ramt af en af de hårde kugler fra softgunen, da han legede på græsset ved Tornby Gammel Købmandsgård.

De tre gerningsmænd, som alle var maskerede, sidder tirsdag til afhøring hos politiet, men de har erkendt, at det var dem, der i en lånt bil for sjov kørte rundt og truede en ældre kvinde, skød efter en kat og altså skød på Jeppe.

Den ene af de tre unge mænd, der nu bliver sigtet for overtrædelse af våbenloven meldte sig selv til politiet, efter han sammen med sin far havde set indslaget her på TV2Nord om Jeppe, der var blevet ramt. Det var faderens bil, de tre unge kørte i.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord