Trekroners unge samler ind til hjemløse børn i Afrika

02:01

I landsbyen Trekroner i Jammerbugt Kommune sætter de en ære i at lære byens unge glæden ved velgørenhed. Derfor har Trekronerskolen sat gang i flere initiativer, hvor eleverne samler penge ind til Danmarks Indsamlingen. Et af de initiativer er et stort kræmmermarked, der i dag bød velkommen.

I landsbyen Trekroner i Jammerbugt Kommune har skolen sat gang i flere initiativer, hvor eleverne samler penge ind til Danmarks Indsamlingen.

I landsbyen Trekroner i Jammerbugt Kommune sætter de en ære i at lære byens unge glæden ved velgørenhed. Derfor har Trekroner Skole sat gang i flere initiativer, hvor eleverne samler penge ind til Danmarks Indsamlingen, der i år samler ind til hjemløse børn i Afrika.

Et af de initiativer er et stort kræmmermarked, der blev afholdt i Trekroner Landsbycenter søndag eftermiddag. Her kunne eleverne sælge ud af deres gamle legetøj, som de ikke længere bruger.

- Jeg synes, det føles rigtig fedt at have hjulpet nogle børn over i Afrika, der ikke har et hjem, siger Magnus Mejdahl Mørch, der går i 4. klasse på Trekronerskolen. 

De seneste par år har Trekronerskolen haft et samarbejde med Legofonden. Hver gang, eleverne udførte en god gerning, såsom at lufte hunden eller rydde op på værelset, donerede Legofonden et beløb til Danmarks Indsamlingen i børnenes navn.

Men Legofonden har i år valgt ikke at tilbyde et lignende sponsorat, og derfor kom Trekronerskolen i stedet på at lave et kræmmermarked, fortæller manden bag, Bjarne Jørgensen, der underviser på skolen.

- Det bliver godt at fortælle børnene på fredag til morgensamling, at vi gjorde det. For tre uger siden, der satte vi et mål om at skaffe 10.000, så vi kommer til at køre i bundlinjen under Danmarks Indsamlingen. Og det var de med på, og det tror jeg, at vi gør, siger Bjarne Jørgensen.

Udover kræmmermarkedet har eleverne også bagt kager i hjemkundskab på skolen, som de sidenhen har solgt til beboerne i landsbyen. 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord