Tricktyve på spil

Foto: TV2/Nord

To tricktyve sjal smykker for over 50.000 i Mariager.

To tricktyve var mandag på spil i Mariager. Det gik ud over en smykkeforretning, der blev franarret smykker for over 50.000 kroner.

- Den ene går op til disken og lader som om, han vil købe noget. Imens ekspedienten er optaget af at betjene ham, stjæler den anden smykker for ikke under 50.000, siger Poul Badsberg, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Manden, der lod som om han ville købe noget, fortalte ekspedienten, at han ikke havde penge nok og ville gå i banken efter flere. De to forsvandt ud af butikken og vendte aldrig tilbage.

Politiet har givet følgende signalement af de to. Begge to er:

  • 30-40 år
  • 160-165 centimeter høj
  •  Har kort, mørkt hår
  • Begge bar blå jakke og mørke bukser
  • De er østlændinge men talte tysk.

Hvis man ligger inder med oplysninger om tyvene, kan Nordjyllands Politi kontaktes på 114.

Har du et godt tip?