Tricktyve på spil i Nordjylland

En butik i Hadsund var fredag udsat for forsøg på tricktyveri, og det samme var en grillbar i Gistrup.

En grillbarejer i Gistrup er flere gange blevet udsat for tricktyveri. Nu kunne det godt tyde på, at de samme tricktyve har været på spil et andet sted. Fjordavisen skriver, at Negleshoppen i Hadsund fredag oplevede et forsøg på tricktyveri. 

De to personer, en mand og en kvinde, der havde regnet med at slippe væk med flere penge på lommen, end da de kom, forsøgte at købe en vare til 39 kroner. Som betaling gav de en 1000 kroner seddel, og de forsøgte i forbindelse med købet at skabe forvirring i butikken, skriver Fjordavisen. 

Kvinden bar i følge Fjordavisen en blå/hvid-stribet overdel, præcis som kvinden, der forsøgte sig hos Grillbarejen i Gistrup. 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland