Tror på lille opsving

Ny analyse viser, at nordjyske virksomheder tror på øget omsætning.

Der er bedre tider på vej for de nordjyske virksomheder. I hvert fald hvis man skal tro en ny analyse fra Dansk Erhverv.

Ifølge brancheforeningen vurderer 55 pct. af de nordjyske virksomheder, at deres omsætning vil stige de kommende 12 måneder sammenlignet med de foregående 12 måneder.

- Selv om der ikke er tale om en massiv optimisme, så synes jeg, man skal fokusere på det positive - at de nordjyske virksomheder faktisk tror, krisen er ved at vende, og at der kommer fremgang i omsætningen, siger regional konsulent i Dansk Erhverv, Caroline Rantzau Høegh-Guldberg.


Seneste nyt

fra Nordjylland