Truede for at få hunde tilbage

Foto: Per Frank Paulsen

Et søskendepar på 18 år blev i dag fundet skyldige i at have medvirket til ulovlig tvang og tyveri.

Retten i Hjørring afgjorde mandag, at et nordjysk søskendepar var medskyldige i tvang og tyveri ved en episode tilbage i foråret.

Sammen med en 32-årig mand fra Nordjylland, opsøgte de en hundepension, hvor politiet havde anbragt deres to hunde, da det skulle undersøges, om hundene tilhørte en ulovlig hunderace. På hundepensionen optrådte søskendeparret aggressivt, og mens den 32-årige mand truede ejerne af pensionen med en hjulnøgle, stjal de to unge hundene tilbage. Herefter forlod de tre hundepensionen med deres to hunde.

Mandag blev de så kendt medskyldige i ulovlig tvang og tyveri.

Strafudmålingen finder først sted 25. oktober, da der først skal foretages en personundersøgelse af både drengen og pigen.

Den 32-årige mand der, der var kæreste med den dengang 17-årige pige, blev tilbage i juni i dømt et års fængsel for en lang række anklagepunkter. Blandt andet hændelsen på hundepensionen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord