Røveri mod 16-årig: Truet med kniv og fik knytnæveslag

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

17-årig dreng truede med kniv 16-årig dreng til at udlevere mobiltelefon.

En 16-årig dreng blev onsdag aften ved 22.30-tiden udsat for røveri. Røveriet fandt sted på Filstedvej i Aalborg, hvor den 16-årige fik et knytnæveslag og en lussing og derefter truet med en kniv til at udlevere sin mobiltelefon.

Gerningsmanden stak derefter af, men blev klokken 00.55 anholdt ved en adresse på Umanakvej i Aalborg med den 16-åriges mobiltelefon på sig, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup Kristensen.

Vagtchefen fortæller, at offeret og gerningsmanden, som er en 17-årig dreng, kender hinanden.

Politiets jurister skal nu vurdere, om den 17-årige senere i dag skal fremstilles i grundlovsforhør.

 

Forsiden lige nu