TST sendte Nykøbing Falster hjem med en lussing

Team Sindal Tårs kom et vigtigt skridt nærmere den bedste række, da de vandt 38-26 over Nykøbing Falster lørdag eftermiddag. Nordjyderne spillede gæsterne ud af banen

Det er snart ved at være en vane for Sindal-Tårs. Endnu en sejr og endnu et skridt nærmere den bedste håndboldliga

- Det er fantastisk. Vi grundlage sejren allerede først i kampen, hvor både spillere og målmænd er på plads, siger hjemmeholdets topscorer Sandra Kjær til TV2/NORD.

Tidligt i kampen står det klart, at nordjyderne vil snuppe begge point i dagens match. TST's kontramaskine kører for fuld damp, hvor især hjemmeholdets norske playmaker Anniken Solberg fører an i håndboldkorstoget.

Med seks scoringer bliver Sandra Kjær kåret til kampens spiller, men alle TST's spillere viser stort format og beviser, hvorfor holdet hører hjemme i toppen af 1. division og står med det ene ben i håndboldligaen.

- Vi er mange unge på holdet, så jeg ved ikke, hvordan det vil blive at spille i den bedste række. Jeg foretrækker at være tophold i 1. division i stedet for bundhold i den bedste række, siger Sandra Kjær

<b>Topscorere hos hjemmeholdet</b>
Sandra Kjær: 6
Louise Andersen: 6
Ann Jensen: 5
Rikke Vestergaard: 5
Anniken Solberg: 4
Bettina Nielsen: 4

Har du et godt tip?