Tulip: Medarbejdere har nedlagt arbejdet på andet døgn

Medarbejderne hos Tulip i Svenstrup har også onsdag valgt at nedlægge arbejdet.

Arbejdsnedlæggelsen på slagteriet, der er ejet af Danish Crown, skyldes angiveligt at de ansatte er utilfredse i forbindelse med nogle uoverensstemmelser med deres mester.

Ifølge Tulip kommer der hurtigst muligt en løsning på problemet. Fødevareforbundet NNF, LO og repræsentanter fra Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri har nemlig sat sig sammen, og fundet frem til, at arbejdsnedlæggelsen skulle være ulovlig, det siger Tulip til TV2 Nord.

Derfor forventes det, at medarbejderne genoptager arbejdet her klokken 15, hvor næste hold møder ind.

Opdateres. 


Seneste nyt

fra Nordjylland