Turisme skal sørge for øget vækst og beskæftigelse

Et nyt samarbejde skal være med til at skabe bedre sammenhæng mellem turisme og vækst.

Et samarbejde mellem kulturinstitutioner, erhvervsliv og Aalborg Universitet skal via forbedret turisme føre til vækst i nordjyske yderområder.

- Vi ser på, hvordan vi kan forbedre information og service overfor turister og andre besøgende i lokalområderne, samt hvordan vi skaber flere attraktive oplevelser i de enkelte områder, siger videnskabelig assistent Kristian Lange Østergaard fra Interregionalt Center for Videns- og Dannelsesstudier.

Samarbejdet er en del af det dansk-svenske EU -projekt, MARIFUS, som har som sit mål at opnå et betydeligt forbedret turisterhverv, ikke mindst ved at forene lokale innovative kræfter i erhvervslivet med universitet og øvrige aktører inden for turistbranchen.

Projektet har blandt andet fokus på at skabe vækst og udvikling langs Vendsyssels Kattegatkyst og Limfjorden. Her arbejdes der primært med Limfjordsmuseets bidrag til udvikling og vækst i Løgstør gennem dets samarbejde med erhverv og frivillige.


Seneste nyt

fra Nordjylland