Turister trodser regnen

Der er masser af turister i Nordjylland, selvom vejrprognoserne er domineret af regn og skyer.

Den nordjyske turisme lever i bedste velgående til trods for et vejr, der mildest talt er regnfuldt.

Visitnordjylland melder om fulde feriehuse i landsdelen, og der er fortsat interesse for at tilbringe ferien i det nordjyske.

- Der er ingen der græder, men selvfølgelig ser alting lidt flottere ud i solskin, siger Sidse Wildt, Marketingschef, Visitnordjylland.

Regnen i år kan til gengæld komme til at gøre ondt næste år.

- Den største frygt er at de turister, der er her nu ikke har været tilfredse med vejret og så undlader at komme igen næste år, forklarer Sidse Wildt.


Seneste nyt

fra Nordjylland