Turistforening træder ud af turistråd

Der er ballade i Mariagerfjord Turistråd. Det fik tirsdag aften Hobro Turistforening til at forlade samarbejdet.

Hobro turistforening er utilfreds med, at de øvrige områder i kommunen vil ansætte en turistdirektør. En stilling der skal finansieres af mindre service, blandt andet på turistkontoret i Hobro, hvor åbningstiden reduceres til en tredjedel.

- Vi mener ikke det hænger sammen med turistrådets ønske om helårsturisme. En turismeform, der er langt mest af i Hobro, siger Hanne Thomsen, formand for Hobro Turistforening.

Hobro Turistforening vil nu selv forvalte de kommunale midler, som foreningen hidtil at smidt i turistrådet.

I andre kommuner har den løsning dog ikke været gangbar, fordi kommunerne kun vil støtte en turistorganisation i kommunen. Om det sker i Mariagerfjord Kommune er endnu uvist.

Flere nyheder fra TV2 Nord