TV: 93-årige Ester står bag disken i Skagens ældste butik

Siden 1949 har Skagens kvinder kunne købe bomuldsundertøj hos Ester i butikken Trico. Og det kan de stadig.

I 66 år - siden foråret 1949 - har Ester Jensen stået bag disken i butikken Trico i Skagen.

Herfra har hun solgt undertøj til byens kvinder og det gør hun stadig. Ja, faktisk er butikkens udvalg også nogenlunde det samme som det var for 66 år siden. Bomuldsundertøj er sagen, hvis man spørger Ester.

- Det er næsten kun til at få til unge piger og det er i hele sæt med et par små trusser og en BH, og det kan en dame på 80-90 år jo ikke bruge. De vil have noget, de kan mærke, de har på, siger Ester Jensen, der stadig har fuld gang i forretningen. Blandt andet fordi hun sælger ting, ingen andre gør.

- Det har været nogle dejlige år og nogle dejlige kunder, der har haft. Jeg har været godt tilfreds med at stå her bagved. Det har jeg.


Seneste nyt

fra Nordjylland