TV-bingo i fare

Efter knap 28 år med TV Bingo står det populære program overfor alvorlige udfordringer på grund af nye regler fra Spillemyndigheden.

SIFA TV Bingo står overfor en udfordring af de helt store. Med den nye spillelov, der trådte i kraft 1. januar 2012, skal programmet nemlig ikke længere søge spilletilladelse to gange om året hos den lokale politimester, men i stedet hos den nye institution under SKAT, kaldet Spillemyndigheden. De nye regler betyder, at SIFA TV Bingo skal sende en ny ansøgning om spilletilladelse hver eneste dag. Det vil sige 365 ansøgninger om året og dermed også 365 regnskaber, der skal laves.

SIFA har protesteret til Spillemyndigheden, men om det hjælper vides endnu ikke. I værste fald skal SIFA TV Bingo være klar til en hurtig lukning.

- Jeg er forvirret og rundtosset. Vi føler, at vi bliver trukket rundt i manegen, siger tv-bingo vært Peter Skram

Spillemyndigheden har allerede tvunget SIFA til at lukke sit online-bingo, men det er stadig muligt at spille med, når TV-Bingo vises dk4 hver dag.

Folketingspolitiker Rasmus Prehn (S) har stillet spørgsmål til skatteministeren om sagen - men har endnu ikke modtaget svar.

Se med i udsendelsen mandag klokken 19.30.


Seneste nyt

fra Nordjylland