TV: SMS-netværk kan redde liv

Som det første sted i landet har man i Sindal startet et førstehjælpsnetværk.

En borger falder om med hjertestop. Pårørende tilkalder ambulancen, men man kan hurtigt se, at det kan være for sent lang tid før den kommer frem. Hvad gør man?

I Sindal sender man en SMS. Som det første sted i landet har Sindal-borgere skabt et SMS-netværk, der betyder at de medlemmer af ordningen, der er tættest på borgeren, der netop har fået hjertestop, får en SMS tilsendt, så de kan hjælpe.

- Vi ved, at for hvert minut der går, der falder chancerne for overlevelse med 10 procent. Og det er ikke altid, der holder en ambulance i Sindal by, så derfor var det vigtigt for os at gøre noget ekstra, siger initiativtager til projektet Thomas Boelt.

De gange der har været brug for de frivilliges hjælp har de været fremme på mellem to og fem minutter, og de gode erfaringer fra Sindal gør, at man i Tårs nu håber at kunne gøre det samme.

- Forhåbentlig får vi ikke brug for det, men hvis der alligevel kommer et hjertestop, og vi så kan respondere på det, så kan vi forhåbentlig være med til at og gøre den forskel og måske endda være med til at redde et liv, siger Michael Jespersen, der arbejder med at få startet Tårs-netværket op.


Seneste nyt

fra Nordjylland