TV2 Nord-værters julesang hitter på Facebook

Et viralt julehit? Ja, det nærmer sig for for værternes julesang, der lige nu spreder sig på Facebook.

Ja, ja. Det er lidt kanel på egen risengrød. Men TV2 Nord-værternes julesang til nordjyderne virker altså til at være lidt af en ørehænger - i hvert fald hvis man spørger vores Facebook-brugere.

For selvom autotunen hos vært Morten Pedholt et par gange er på sit højeste, så er julesangen godt på vej til at blive et vaskeægte viralt julehit. 

Sangen har i skrivende stund fået over 120 kommentarer, er blevet delt næsten 400 gange og har fået over 1000 'likes'.  Videoen er lige nu nået ud til  215.000 personer og har fået 104.000 visninger.

Bo Storm giver den op som julemand, Anne Kejser synger for, og så pynter Anne Christensen juletræet flot, mens Morten Pedholt står i studiet, og Ingrid Buch sidder med sin hund.

Det hele er gået rent ind hos nordjyderne - i hvert fald hos de fleste, der har hørt sangen. Her er et udpluk af kommentarerne til værternes julesang:

- Elsker den sang. Man kommer i godt humør og bliver stolt af at bo og være opvokset i Nordjylland, skriver Julie Simon. 

- Rigtig god julesang. Den hitter totalt herhjemme, lyder det fra Malene Møldrup Sørensen. 

- Kan man ikke købe det nummer? Det er da vildt godt!!!, skriver Leif Villumsen.

Kristian Georg Karlsen dog er knap så imponeret:

- Alt for meget autotune, men god jul alligevel, skriver han. 

Hvis du ikke har hørt sangen endnu, kan du se se og høre den herunder - giv gerne din holdning til kende. 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland