Efter nytår skal arbejdsløse til at arbejde for kontanthjælpen i de såkaldte nyttejobs. Det blev vedtaget med kontanthjælpsreformen.

Men man ved faktisk ikke, om ordningen kan få flere ledige i arbejde. Det vurderer Thomas Bredgaard, der er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

- Det er vanskeligt at sige, for vi har ikke tidligere haft indsatser, som minder om nyttejobs, siger han.

- Virkningen af nyttejobs kan være to ting: De kan enten have en skræmmeeffekt, hvis man vil undgå, at folk opbevares i kontanthjælpssystemet, eller de kan være med til at give den ledige kompetencer og kvalifikationer, så de kan få et job efterfølgende.

Jyllands-Posten har mandag foretaget en rundspørge blandt landets kommuner om indholdet af nyttejobs.

Den viser, at kontanthjælpsmodtagere blandt andet skal afspritte dørhåndtag, tælle biler på vejene, vaske legetøj i daginstitutioner og samle hundelorte op.

Nyttejobs må ikke skævvride konkurrence, påpeger Henrik Lindegaard Andersen, som forsker i ledighed ved Kora.

Så hvis man vil undgå, at kontanthjælpsmodtagerne udfører det arbejde, som man ellers ville have ansat en medarbejder til at udføre, skal nyttejobs bestå af arbejde, der ikke er private udbydere af.

- Og hvis kontanthjælpsmodtagerne skal udføre den type job, kan man spørge sig selv, hvad det er for nogle kompetencer, de får. Hele spørgsmålet er, hvorfor de ledige ikke er i arbejde, siger forskeren.

Det kan ifølge forskeren enten være, fordi de mangler kompetencer til at få et arbejde, eller motivationen til at finde et.

- Hvis de mangler motivationen, kan nyttejobs være en løftestang. Hvis de mangler kompetencer, får de dem ikke af at samle hundelorte op, siger han.