TV:Våde vejrudsigter holdt ikke nordjyderne tilbage

Stemningen var høj og græsplænen fyldt til Grøn Koncert i Nørresundby trods en ellers ikke-lovende og våd vejrudsigt.

Allerede flere timer før den første artist skulle buldre ud af højtalerne, var adskillige gæster troppet op i Nørresundby - klar til Grøn Koncert. Resten af dagen blev det ved med at vælte ind med gæster, og billetsalget nåede samme højder som sidste år, selvom vejrudsigterne havde lovet vådt og kedeligt vejr.

Vejret er ellers en enormt afgørende faktor for en koncert under åben himmel, det mener i hvert fald konferencieren til Grøn Koncert, Jacob Haugaard.

- Vejret er altafgørende. Hvis det regner, er vi på den. Vi krydser fingre. det må bare ikke regne, siger han.

Og langt hen af vejen var de mange fremmødte da også heldige, at paraplyen ikke blev nødvendig. Men hen på eftermiddagen kunne skyerne ikke holde tæt længere, og det blev derfor til et regnskyl over den nordjyske afholdelse af Grøn Koncert.


Seneste nyt

fra Nordjylland