Tysk bilist kørte 819 km forkert

<b>Opdateret 07:51</b> En konfus tysk bilist har overnattet på et plejehjem i Aalborg. I løbet af tirsdagen tages der stilling til, hvad der skal ske med manden, der skulle hjem til byen Moers ved Essen, der ligger 819 km. syd for den dansk-tyske grænse.

Manden blev mandag hjulpet ud af sin bil, da han var kørt ind på en mark udenfor Nibe.

Den tyske herre, der er født i 1923, forklarede politiet, at han var på vej hjem til Moers efter at have været på juelebesøg hos sin kusine, som ligeledes er bosat i Tyskland.

- Han har overnattet på et plejehjem i Aalborg og i løbet af dagen overgår sagen til de sociale myndigheder, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jan Stagsted til TV2/NORD.

De sociale myndigheder vil formentlig tage kontakt til deres tyske kolleger for at aftale det videre forløb.

Mandens nærmeste familie er en 88-årig søster.

Det er ikke første gang politiet står med en tysker, der er faret vildt. For et par år siden, kørte en tysk mand galt på Hobrovej i Aalborg. Han skulle have været i Hamborg...


Seneste nyt

fra Nordjylland