Tyv med fart på

Snuppede i løb taske fra en cyklende kvinde

Da en ældre kvinde torsdag ved aftenstid kom cyklende ad Søren Bjerregårds Vej i Frederikshavn, blev hun frastjålet sin taske, som lå i cykelkurven.

En ung mand kom løbende op på siden af kvinden, hvorfra han tog tasken, og herefter forsvandt fra stedet sammen med en kammerat som stod længere nede ad gaden. Det oplyser Nordjyllands Politi, der giver dette signalement:

Tyven beskrives som en ung mand på 16-18 år, ca. 175-180 cm. høj og spinkel af bygning. Han bar en sort hue og en brun rullekravetrøje.

Flere nyheder fra TV2 Nord