Tyv på udgang holdt indbrudsfest

En 34-årig mand fra Randers, der er på udgang fra fængslet, blev fredag morgen ved 05-tiden taget med bilen fuld af tyvekoster.

Klokken var 04.55 da politiet stoppede bilen på Lendumvej ved Klejdrup.

- Indtil videre har vi fundet koster fra ca. fem forskellige indbrud, der er begået i løbet af natten, siger Michael Hæstrup, vagtchef ved Nordjyllands Politi til tv2nord.dk.

Politiet fandt koster fra indbrud i bl.a. Kvickly i Hobro, Superbest i Støvring og DLG i Hobro.

- Der er også koster fra indbrud i længere nede og derfor samarbejder vi med politiet i Midt- og Vestjylland, siger Michael Hæstrup.


Seneste nyt

fra Nordjylland