Tyv snuppede maskinpark

Stort tyveri fra nordjysk parkanlæg

Det må være en stor havehobbymand - eller en der samler sammen til at blive det.

Det var den første tanke man fik hos Nordjyllands Politi efter en anmeldelse om tyveri fra Den jyske Rosenpark i Aalestrup.

Der er naturligvis også dne mulighed, at der til foråret åbner en haveservice-forretnming i Vesthimmerland.

Tyven - eller måske i virkeligheden flere - er sluppet afsted med to havetraktorer, henholdsvis en Husquarna og en Craftman, en hækkeklipper med benzinmotor, en trillebør og forskellige haveredskaber.

Det er sket natten mellem tirsdag og onsdag, har parken fortalt politiet.

Den jyske Rosenpark kan i rosernes blomstringstid præstere 15.000 udsprungne roser af 200 forskellige arter.

Har du et godt tip?