Tyv varetægtsfængslet

En 28-årig mand blev i går varetægtsfængslet i 14 dage for en stribe tyverier i Dronninglund og omegn.

Manden og to andre mænd fra Dronninglund blev anholdt natten til tirsdag kort efter, de havde brudt ind i en bil. De to medsammensvorne blev sigtet for indbruddet i bilen og løsladt umiddelbart efter.

Den 28-årige mistænkes for en stribe andre tyverier i området. Han blev fremstillet i grundlovsforhør tirsdag eftermiddag, hvor han blev varetægtsfængslet 14 dage. Det var hverken han eller anklageren dog tilfredse med. Begge parter kærede afgørelsen til landsretten. Den 28-årige til løsladelse, mens anklageren ønsker fire ugers varetægtsfængsling.


Seneste nyt

fra Nordjylland