Tyv er stukket af med 50 høns

Et noget usædvanlig tyveri er sket natten til mandag, og nu mangler en landmand sine høns.

Omkring 50 høns er natten til mandag blevet stjålet fra en nedlagt landejendom på Plantagen i Vils på Mors. 

Hønsene, der er af 5-6 forskellige racer, gik i stuehuset på landejendommen, og er blevet stjålet i nattens mulm og mørke, i tidsrummet søndag kl. 22.30 til mandag kl. 09.30.

Politiet har umiddelbart ingen spor at gå efter i sagen men hører gerne fra folk, der måtte have set eller hørt noget i forbindelse med indbruddet:

– Det er jo ikke noget. man sådan lige bærer væk i bæreposer, 50 høns fylder alligevel en del. Derfor hører vi gerne fra folk, der måtte have set eller hørt noget i området omkring gerningstidspunktet, fortæller politikommissær Bjørn Bo fra lokalpolitiet i Thisted til Limfjord Update. 

Politiet kan kontaktes på tlf. 1-1-4.


Seneste nyt

fra Nordjylland