Tyve på spil i Nibe og Nørager

En stribe af indbrud har ramt beboere på Nibe- og Nørageregnen. Foto: Shutterstock (Arkivfoto)

Flere huse og familier har haft besøg af uventede gæster.

En eller flere tyve har forsynet sig fra private hjem og en landejendom., 

Mandag aften mellem 18.15 og 23.30 brød tyve ind i en villa på Niels Buggesvej i Nibe. Tyvene kom ind ved at bryde et soveværelsesvindue op med et koben – og stjal diverse kontanter, et guldarmbånd samt en guldring m/indgravering ’Kirsten 2/10-67’.

Lidt tidligere på dagen var der indbrud på Skakvejen i Nibe i tidsrummet mellem 13.00 og 20.05. Tyvene kom ind ved at bryde et vindue op med et koben – og stjal et mindre kontant beløb.

Beboerne på en landejendom kunne i går også konstatere, at der havde været ubudne gæster på deres gård på Rodhøjvej i Nørager i perioden fra den 16. til den 26. februar. Tyvene kom ind ved at sparke hoveddøren ind og kunne herefter færdes frit. Tyvene stjal tre Puch Maxi knallerter, en 8 HK bådmotor af mærket Yamaha samt nogle redningsveste. 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord