Tyve stjal kassebeholdning i Fakta

To tyve stjal fra kassen i Fakta på Mejlstedgade i Brønderslev søndag aften.

Kort før klokken 20 søndag aften kom den ene af tyvene ind i butikken og lokkede ekspedienten væk fra kassen under påskud af at ville købe en speciel form for sovs. Da ekspedienten var væk, løb den anden tyv ind i butikken og stjal et mindre kontantbeløb fra kassen. Herefter stak tyvene af i hver sin retning.

Den ene af mændene beskrives som tynd og ranglet, 200 cm høj, han havde et stort mellemrum mellem tænderne og så beskrives han som usoigneret. Han bar sorte jeans og en sort t-shirt med et rødt logo.

Den anden beskrives som 20-25 år, 170 cm høj og almindelig af bygning. Han var iført en sort afro-paryk under en sort kasket, hvid addidas-trøje og jeans.


Seneste nyt

fra Nordjylland