Tyve stjal mærkevaretøj

En tøjforretning i Hobro havde natten til tirsdag ubudne gæster, som stjal mærkevaretøj.

En tøjforretning i Hobro fik natten til tirsdag stjålet en endnu ukendt mængde mærkevaretøj.

Tyvene kom ind i forretningen ved at knuse en rude. Indbruddet blev anmeldt klokken 01.26, men da politiet ankom til forretningen, var der ingen spor af gerningsmændene, fortæller vagtchef Per Vagn Nielsen fra Nordjyllands Politi.

Det er endnu ikke opgjort, hvor meget mærkevaretøj tyvene slap af sted med.


Seneste nyt

fra Nordjylland