Tyvekoster fundet i litauisk varebil ved Uggerby

Foto: Per Frank Paulsen

Natten til lørdag blev en mand fra Litauen anholdt ved Uggerby. Han havde bilen fyldt med ting, som han ikke kunne redegøre for.

En 33-årig mand fra Litauen blev natten til lørdag anholdt på Tverstedvej ved Uggerby. Manden kørte i en hvid Mercedes Benz varebil indregistreret i Litauen.

I bilens varerum var to nyere plænetraktorer, to plæneklippere, bådmotor, motorsav, kompressor og mere. Man kunne ikke gøre rede for tingene og blev anholdt og taget med til politistationen i Aalborg. Lørdag formiddag skal han fremstilles i grundlovsforhør.

Politiet mangler oplysninger om gerningssteder og ejermænd til tingene i varebilen. De mangler også at finde eventuelle medgerningsmænd.

Vidner kan rette henvendelse til Nordjyllands Politi.

Flere nyheder fra TV2 Nord