Tyvekoster mangler ejermand

Værktøjet stammer formentlig fra indbrud ved virksomheder.

Nordjyllands Politi efterlyser ejere til tyvekoster fra indbrud og tyverier. De regner med, at det er virksomheder, som savner deres værktøj.

Der er tale om værktøj med mærker med tal og initialer, ligesom politiet også er i besiddelse af en del specialværktøj såsom mærkestempler til prægning, et inspektionskamera og en håndholdt computer til fejldiagnosticering af køretøjer.

Politiets efterforskere regner med, at værktøjet er blevet stjålet mellem 1. januar 2017 og 1. juni 2017.

Mistænker du at det er dit værktøj, der er tale om, kan du kontakte politiassistent Jacob Henriksen på jhe025@politi.dk.


Seneste nyt

fra Nordjylland